Aserbajdsjansk kunde besøger Intop-maskineri for at inspicere granatæblejuice-produktionslinjen

I denne uge var vi vært for en kunde fra Aserbajdsjan, som fløj ind for at se påproduktionslinjer for granatæblejuice.De driver en juiceforretning ved Det Kaspiske Havs kyster – den slags virksomhed, der har presset lokale granatæbler i årevis og solgt juicen i ind- og udland. Som alle andre i det hjørne af verden tager han sine granatæbler alvorligt, så da han sagde, at han ville se udstyret personligt, før han besluttede sig, forstod vi hvorfor.

Han ankom til fabrikken med en af ​​sine produktionsfolk, og de to gik direkte ud på værkstedsgulvet. Vi gik dem gennem granatæblelinjen sektion for sektion: Vaske- og sorteringsstationen, skrællebordene med citronsyredip til farvebeskyttelse, den varme ekstraktionstank og spiralsaftpresseren. Han stoppede ved enzymbehandlingsstadiet og spurgte, hvor længe vi opbevarer juicen og ved hvilken temperatur før filtrering. Det var et godt spørgsmål - det trin afgør, om den endelige saft kommer ud klar eller uklar, og det er nemt at tage fejl med granatæbler.

Granatæblejuice er ikke det nemmeste produkt at lave. Den er fuld af tanniner, farven vil gerne ændre sig i det øjeblik frugten skæres, og pektinen bremser filtreringen, hvis man ikke passer på. Vores ingeniører talte ham igennem hvert problem - den 65-graders varme iblødsætning for at trække farven ud, enzymdosering for at nedbryde pektinet og vakuumafgasning før påfyldning. Han nikkede meget og tog billeder. Hans produktionsmand begyndte at måle rørdiametre med et målebånd, hvilket vi tog som et godt tegn.

Samtalen flyttede til hans eget anlægs forhold. Somrene i Aserbajdsjan er varme, og det lokale vand er hårdere end det, vi tester med her i Hubei, så vi brugte en god time på vandbehandling ogCIP system. Vores teknikere kørte en kort CIP-cyklus, så han selv kunne se flowet og dækningen. Han spurgte også om reservedele, og hvor hurtigt vi kunne sende dem, for hans granatæblesæson venter på ingen.

Vi brugte eftermiddagen i mødelokalet på at gennemgå tilbuddet: linjekapacitet, flaskestørrelse, mærkning og pakning, leveringsplan, og hvad der sker, hvis noget går i stykker midt i sæsonen. Han pressede på leveringsdatoen. Vi gennemgik vores produktionskalender med ham og viste ham, hvorfor den dato, vi citerede, var realistisk, ikke bare optimistisk.

Inden han rejste, fortalte han os, at han havde valgt tre leverandører inden denne rejse, og besøget havde gjort beslutningen meget lettere. Han spurgte også, om vores ingeniører kunne komme til Baku til installationen - ikke for at aflevere tegninger og forsvinde, men for at blive, indtil den første batch juice kommer rigtigt ud. Det er præcis den slags spørgsmål, vi gerne vil høre. Vi vil folde det ind i forslaget sammen med de små ændringer, han bad om, og have det klar i slutningen af ​​ugen. Der er stadig forhandlinger forude, men fundamentet er der.

Vi ser frem til næste skridt.